Om C-Communication

 

Hos C-Communication får du en professionel og engageret oversætter og transcreator, der lægger vægt på at levere oversættelser af høj kvalitet og yde en god service.

Siden 2010 har jeg hjulpet mange forskellige virksomheder med at kommunikere til det danske marked. Mine kunder tæller alt fra større oversættelsesbureauer, der benytter sig af freelanceoversættere, til virksomheder i ind- og udland, der skal have oversat deres kommercielle tekster fra engelsk og svensk til dansk.

Oversætter og transcreator Christina Petersen

Bag virksomheden


Jeg har altid elsket at skrive og brænder for at formidle budskaber og bygge bro mellem to kulturer. Jeg har blandt andet arbejdet som oversætter, marketingassistent og kommunikationsmedarbejder, inden jeg tog springet og blev selvstændig i 2010, først som oversætter og tekstforfatter, nu med fokus på oversættelse.

Jeg er oprindelig uddannet inden for kommunikation, markedsføring og sprog fra Handelshøjskolen i København. Jeg har siden videreuddannet mig inden for mit fag og videreudvikler løbende mine kompetencer inden for oversættelse via kurser, webinarer, konferencer m.m.

Med mere end 20 år i faget har jeg en god portion erfaring at trække på til at løse netop din oversættelsesopgave.

Jeg glæder mig til at høre fra dig.
Christina Petersen